• 15. Hvordan ændrer det ens liv at blive kristen? | Gustav Burchardt: "Hver gang jeg kommer ud af kurs og glemmer at kigge på kompasset, ved jeg, hvilken kurs jeg skal tilbage på."

    I dagens afsnit får I historien om en ung studerende, der gik forbi en vinbar en dag, hvor de var ved at pynte op til fest, og tænkte ved sig selv: "Det skal da være løgn, om jeg ikke skulle prøve at komme med til den fest."

    Men hvad Gustav Burchardt ikke vidste var, at det slet ikke var en vinbar - Det var en frikirke, der hed Vineyard (Han kan ikke være den første, der har taget fejl!) Det gik dog ikke værre eller bedre end at Gustav faldt i snak med dem han mødte derinde, og det blev starten på hans trosrejse.

    Her nogle år efter har vi inviteret Gustav i studiet til en snak om hvordan det har ændret hans liv at blive kristen. Det er ikke helt enkelt at svare på, men vi gør alle tre vores bedste, og humøret er heldigvis højt imens.

    S2E5 - 1h 6m - Apr 20, 2022
  • 14. Ateisme | Kan man være kristen og ateist på samme tid?

    Den gamle frontlinje mellem troende og ateister er ved at blive afløst af en gråzone med kristne, der ikke tror på Gud, og ikke-troende, som måske alligevel tror på et eller andet. Ateismen og kristendommen bliver ofte set som hinandens modsætninger. Men er det muligt at være ateist og kristen på samme tid? Og kan man som troende menneske lære noget af ateismen? 

     I dette afsnit forsætter vi vores snak med Leif Andersen, der er lektor i praktisk teologi. Leif fortæller om hans ateistiske natur, der har svært ved at forene sig med troen på en Gud, men som alligevel er overbevist om at fortællingen om Jesus er sand. Og  Andreas beskriver, hvordan Gud døde på en Aarhusiansk bar. Lyt med til en ærlig og personlig snak om tvivl, fortvivlelse og den ateistiske natur. 

    S2E4 - 54m - Apr 4, 2022
  • 13. Tvivl | Leif Andersen: ”Min tro kan godt være fuld af tvivl og stadigvæk være i live!”

    Tvivl kommer i mange forskellige former og afskygninger. Det kan være tvivl på, om Gud overhovedet eksisterer? Og hvis han gør, tror jeg så på den rigtige måde? Det kan også være at det føles helt forkert at tro. For nogle er tvivlen noget, der kommer og går. For andre er den en konstant mareridt, man ikke kan slippe af med.

     I dette afsnit taler taler vi med Leif Andersen, der lektor i praktisk teologi og beskriver sig selv som en professionel tvivler. Hvad er tvivl overhovedet og  er der plads til den når man tror på Gud? Hvad skal vi gøre af den? Og er der noget, vi kan lære af tvivlen?

    Disclaimer: Vi er beklager den dårlige lydkvalitet på dette afsnit. Vi afprøvede et nyt setup, som desværre ikke fungerede ordentlig. 

    S2E3 - 49m - Mar 23, 2022
  • 12. Er vi danskere åndeligt blufærdige? | Henrik Højlund: Du skal ikke kunne svare på alle spørgsmål, du skal blot sige "kom og se!"

    Når man følger Jesus, er der en del af pakken, der ofte bliver akavet for os danskere. Jesus siger nemlig i Markusevangeliet: "I skal rejse ud og fortælle om mig til alle mennesker i hele verden." (2020-versionen)

    Men det er sjældent, vi lever sådan. Faktisk er vi danskere generelt ret blufærdige, når det kommer til at dele vores tro. Og hvis du læser dette, og ikke kalder dig selv kristen, kan det være, at du har nogle andre spørgsmål - For er det overhovedet i orden at skulle dele sin tro med andre? Er det ikke for privat?

    Henrik Højlund oplevede et kulturchok af den bedste slags på en rejse til Etiopien for nogle år siden. For de etiopiske kristne han mødte bad og sang til Gud hele tiden, og endda som om det var det mest naturlige i hele verden. Det kom der bogen "Jeg tror, du er her" ud af, der undersøger danskernes blufærdige tro, og det er netop det, vi snakker med ham om i dagens afsnit.

    S2E2 - 1h 4m - Mar 6, 2022
  • 11. Velkommen til sæson 2 | Hvad er sket siden sidst? Hvor er vi nu? Hvor er vi på vej hen?

    Velkommen til Mesterlære, en podcast, hvor vi udforsker den kristne tro, stiller os nysgerrige på Jesus og undersøger, hvordan dét kan kobles på vores hverdag i en dansk kultur i det 21. århundrede. 

    Vi tager hul på en helt ny sæson af Mesterlære, og vi har glædet os helt vildt!

    I det her afsnit snakker vi åbent og ærligt, om hvad der er sket siden sæson 1, hvad der fylder i vores liv lige nu, og hvor vi er på vej hen med Mesterlære. Vi hører blandt andet Andreas, der sammenligner troen med en irsk pub. Kristian, der øver sig i at give slip på følelsen af at være utilstrækkelig på sin praktikplads ved Radio4. Og Christoffer, der fortæller, hvorfor det er relevant for hans liv lige nu, at New York er den by i verden, hvor folk går hurtigst rundt på gaden.

    Disclaimer: Vores 2. sæson af Mesterlære har været lidt tid undervejs. Vi optog det her afsnit i oktober 2021. Så selvom det snart er forår, starter vi vores optagelse med at sige, at det er efterår. Det håber I, at du vil bære over med. Vi er i hvert fald utroligt taknemmelige for, at du vil lytte med igen i denne sæson, og vi har glædet os helt vildt til at indvie jer i de mange kommende afsnit.

    Velkommen på rejsen - Velkommen til mesterlære

    S2E1 - 45m - Feb 21, 2022
  • 10. Q&A | Humor. Kedelig kirke. I brand for Gud. Gode boganbefalinger.

    I dagens afsnit tager vi imod lytternes gode spørgsmål. Vi forsøger at sætte dem ind i en nutidig kontekst, hvor vi diskuterer og besvarer ud fra vores egne erfaringer, Bibelen, og hvor vi nu ellers kan finde svar. 

    Er humor og discipelskab modstridende? Hvordan holder man fast i branden og passionen for Gud, og hvilken rolle spiller det i det kristne liv? Hvad gør jeg, hvis jeg synes kirke er ekstremt kedeligt? Og hvilke gode boganbefalinger lægger i inde med? 

    Lyt og tænk med, og skriv til os, hvis du har spørgsmål, feedback eller andet!

    59m - Jun 10, 2021
  • 9. Jesus og det gode liv (2/2) | Peter Højlund: Et scoop uden lige!

    Hvad er det gode liv? Det er et spørgsmål, som vi mennesker er optaget af. Vi kan finde bud på, hvad det gode liv er i alt fra politiske ideologier til selvhjælps-coaches, der skal hjælpe os til at komme tættere på målet. Men i Biblen vender Jesus op og ned på vores forståelse af det gode liv. I en af hans mest berømte (og berygtede) prædikener, giver Jesus os et indblik i logikken bag det gode liv. Og det er både udfordrende og provokerende. I dette afsnit, som er anden del af vores korte serie om "Det gode liv", fortsætter vi snakken sammen med Peter Højlund, og bliver bl.a. klogere på hvordan spørgsmålet er forsøgt besvaret indenfor kirke-regi. 

    53m - May 27, 2021
  • 8. Jesus og det gode liv (1/2) | Peter Højlund: Improviser som piloten Sully, mal som Picasso

    Hvad er det gode liv? Det er et spørgsmål, som vi mennesker er optaget af. Vi kan finde bud på, hvad det gode liv er i alt fra politiske ideologier til selvhjælps-coaches, der skal hjælpe os til at komme tættere på målet. Men i Biblen vender Jesus op og ned på vores forståelse af det gode liv. I en af hans mest berømte (og berygtede) prædikener, giver Jesus os et indblik i logikken bag det gode liv. Og det er både udfordrende og provokerende. I dagens afsnit tager vi en snak om dette emne sammen med Peter Højlund, og forsøger at komme tættere på kernen af, hvad Jesus egentligt fortæller os om det gode liv.

    49m - May 26, 2021
  • 7. Udvidet familie (oikos) | Keld og Sara Dahlmann: At tro i fællesskab og kernefamilien som et nyt fænomen

    Prøv at forestille dig en  familie. Hvordan ser den ud? Er det en kernefamilie, hvor ægteparret blev gift i deres tyvere, fik to børn, og nu bor i en forstad? Kernefamilien er faktisk en ret ny opfindelse! I det første århundrede havde man en helt anden forståelse af, hvad det ville sige at være familie. Her var der ikke kun tale om en kernefamilie, men om en udvidet familie, på græsk et 'oikos', med flere kernefamilier og andre mennesker tilknyttet, som delte sine ressourcer med hinanden. 

    Den tankegang har påvirket, hvordan dagens gæster, Keld og Sara Dahlmann, har levet deres familieliv. Derfor besøger vi dem i deres hus i Åbyhøj til en snak om fællesskabets betydning for troen, og hvordan kernefamilien er en ny opfindelse.

    Vært: Kristian Dolberg

    53m - May 13, 2021
  • 6. Hvordan taler vi om troen? | Sommerhus del 2: En ærlig snak om troslivet og en forunderlig fortælling om 'Astro-Gnomen'

    For nogle af os er det ukomfortabelt at snakke ærligt om, hvordan det står til i vores trosliv. Hvordan kan det være? Føler vi måske et pres til at vise en pæn side frem, der konstant bør være i udvikling? Kan vi blive bedre til at snakke med hinanden om det åndelige liv på en naturlig, befriende og ikke-fordømmende måde? 

    Vi ligger selv for land med en meget rå snak om, hvordan det står til i vores eget personlige liv med Jesus, og vi håber, at det kan inspirere dig til det samme i dine relationer.

    OBS: Lyt med for at få opklaringen på det mystiske kaldenavn 'Astro-Gnomen', som har fulgt vores kære Andreas gennem barndommen og stadig er en del af ham.

    54m - Apr 29, 2021
  • 5. Forvandling | Sommerhus del 1: Kunsten at løfte blikket og vokse i kærlighed

    "Lad jer forvandle, ved at sindet fornyes" læser vi i Romerbrevet kapitel 12. Men hvad er den kristne forvandling? Hvad er den ikke? Hvad gør det ved os, og hvordan kan vi se og mærke den? I dagens afsnit er vi taget i sommerhus. Her satte vi os i skæret fra brændeovnen og tog en snak om forvandling.  Lyt med til en spændende snak, hvor vi drøfter og diskuterer forvandlingen i Jesus. 

    47m - Apr 22, 2021
  • 4. Bøn | Flemming Baatz Kristensen: "Når vi føler, at bønnerne kun når til loftet, må vi huske, at Gud også er under loftet."

    I dagens afsnit tager Flemming Baatz Kristensen, sognepræst i Skt. Pauls kirke i Aarhus, os med ind i bønnens forunderlige væsen. Det har vi brug for, for selv er vi ret forvirrede, når det kommer til bøn. Hvordan skal vi forstå det? Hvordan skal vi selv bede? Kan vi vokse i bøn? Med sin livslange erfaring reder Flemming trådene ud, og viser os en vej ind i en symfoni af et bønneliv, som er samvær med Gud - nogle gange med ord!

    52m - Apr 15, 2021
  • 3. Nåde | Thomas Willer: En sprængfarlig cocktail og et ærligt kig bag kulisserne i det indre liv

    I dette afsnit tager vi sammen med Thomas Willer, sociolog og præst i Aalborg Vineyard, på en spændende og sårbar rejse, hvor vi udforsker nåden og tager et ærligt kig bag kulisserne. Ofte tror vi, at vi skal gøre os fortjent til at være gode nok. Hos Gud er det anderledes. Tør vi se os selv i spejlet, erkende vores skyggesider og være sårbare omkring, hvem vi virkelig er? Først da kan vi modtage nåden fra Gud og mennesker omkring os og blive mere hele mennesker. 

    Vært: Christoffer Krøgh Engholm

    54m - Apr 8, 2021
  • 2. Hvorfor lige Jesus? | Anne Walsøe: Guds voldsomme kærlighed midt i de københavnske bordellers åndelige mørke

    Åndelighed har en opblomstring i disse tider. Bøger om åndelighed går som varmt brød, og folk virker generelt til at være mere åbne for at snakke om de store spørgsmål i livet. Men tilbuddene om åndelighed kommer mange forskellige steder fra, og man kan selv vælge det tilbud, man bedst kan lide. Så hvorfor lige vælge Jesus? Hvad er der særligt ved ham? Har han noget at tilbyde? De spørgsmål tager vi op i dagens afsnit, hvor vi har præst og sociolog Anne Walsøe i studiet. 

    43m - Mar 25, 2021
  • 1. "Kom, følg mig" | Morten Hørning: En tidsrejse til Genesarat sø og et busstoppested i Spørring

    Hvad betyder det egentlig at "følge Jesus"? Hvad lagde Jesus selv i det, da han sagde ordene til sine første disciple? Og hvordan bliver man egentlig en brændende kristen?  Dagens gæst er Morten Hørning, lektor i Det Nye Testamente, og gennem medrivende historiefortælling tager han os med på en rejse tilbage på Jesu tid, og hjælper os med at forstå hvad det betyder for os i dag. 

    Vært: Kristian Dolberg

    45m - Mar 18, 2021
  • 0. Velkommen til Mesterlære

    Lyt med hver torsdag, når Andreas Viftrup, Christoffer Engholm og Kristian Dolberg sammen med spændende gæster udforsker, hvad det vil sige at være i Mesterlære hos Jesus. 

    2m - Mar 17, 2021
Audio Player Image
Mesterlære
Loading...